Kontakt
Sitemap
Login
Forside
Om os
Aktiviteter
Kalender
Services
Hvad er en frikirke?
Info for besøgende
Kontakt og Kørsel
Medarbejdere
Gudstjenester
Studiegrupper
Musik
Junior Gospel Singers
Copenhagen Gospel Singers
True Gospel Singers
Vild Med Gospel
Tilmeld Nyhedsbrev
Links til Venner
Facebook
Forside
>
Om os
>
Hvad er en frikirke?
Gospelkirken er en frikirke sammen med ca. 300 andre i Danmark - store og små, ’gammeldanske’ og ’nydanske’. Tilsammen har de 300 kirker over 20.000 medlemmer. Som ordet ”frikirke” antyder, er de ”frie” kirker - men hvad betyder det?
Frikirker er ikke på nogen måde underlagt en statslig kontrol (kirkeministeriet) og er heller ikke støttet af staten. Det betyder, at frikirker er frie til at udforme deres gudstjenester og aktiviteter, som de vil. Derfor vil gudstjenesterne ofte opleves spontane og meget forskellige fra hinanden.
Men grundlæggende gælder det:
• Man er først medlem, når man selv ønsker det - og man kan til enhver tid melde sig ud igen.
• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – bl.a. gennem sang og musik.
• Man får mulighed for indflydelse efter devisen: dem, der engagerer sig, er også dem, der påvirker udviklingen.
Kort fortalt ønsker frikirker at stå for:
• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det er koster ikke noget at deltage.
• Tryghed – man kan deltage, så meget man har lyst, og man kan frit gå ud af døren igen.
• Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet.
• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordringer.
• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker.
• Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.
Når det gælder økonomien, må frikirkerne stort set klare det selv. Er man glad for frikirkemodellen, og vælger man den som sin kirkeform, ved man også, at der er noget, der skal betales: Lokaler, medarbejdere og aktiviteter. Og det gør man så, dog ikke over et fast medlemsgebyr, men ved frivillige bidrag. Denne frie kultur skyldes, at de fleste frikirker er født ud af folkelige bevægelser. Det er græsrødderne, der tæller!
”Frikirke for alle” er titlen på et informationshæfte som giver god baggrundsinformation om frikirker. Hæftet kan læses online her - klik blot på bogens forside for at downloade eller klik på:
Download >>>